BiografiTine Buhl, der er datter af ekspedient Harry Carlo Buhl og hustru Inger Marie Laursen, blev uddannet på The Laban Art of Movement Studio, London. Hun har siden 1980 haft engagementer bl.a. på Teatret ved Sorte Hest, ligesom hun har haft turnerende og stationært engagement hos
Jytte Abildstrøm på Riddersalen. Hun har bl.a. haft roller som Estelle i Jean Paul Sartre's "Lukkede døre" og i forestillingerne "Melody in search of a bass note", "Sejrsfesten", "Hjerteknuseren", "Overspring" og "Kontor og anklage". Desuden har hun haft film- og tv-opgaver bl.a. på Danmarks Radio, hvor hun har medvirket i "Hjerteknuseren" og "Hvad laver de om natten" og desuden haft roller i "Sidste Tango i Paris" af Bertolucci og "Hillery Mandel" i London.