Michael Schmidt
Født: 31-1-1954 (70 år)
Biografi
Michael Schmidt, skuespiller og iscenesætter, er uddannet hos Bob Wilson, New York, på Odin Teatret og på Den Blå Hest. Han startede sin arbejdskarriere som skuespiller på Odin Teatret i Holstebro i 1974. Som skuespiller har han haft opgaver på Den Blå Hest, Det Lille Teater, Århus Teaterakademi og Teatret Masken. Siden begyndte han at instruere med opgaver for Bamba teatret i Göteborg, Århus Teaterakademi, Kunsthøjskolen i Holbæk, Århus Teater, Svalegangen og Holbæk Egnsteater. Sidst i 1990´erne underviste han på Den danske Filmskoles dokumentarlinie og blev selv inspireret, hvilket har udmøntet sig i to film med udgangspunkt i de to danske lyrikere Thorkild Bjørnvig og Peter Laugesen.