Jørn Birkeholm
Født: 29-8-1937 i Korsør
Død: 18-1-2025 (87 år) Mindebog
Gravsted: Karup Kirkegård v/ Kølvrå
Biografi
Jørn Andersen Birkeholm, forfatter, lærer og skoleinspektør, skrev en lang række populære børnebøger, bl.a. "Anton og Janus" og "Skonnert Andreas med træbenet". Han var med til at skrive den kendte julekalender "Jul i Gammelby" og skrev også sangtekster til julekalenderen "Torvet". Jørn Birkeholm og ægtefællen Lis Birkeholm var begge lærere i Viby ved Århus, men fik i 1963 ansættelse ved Kølvrå skole, hvor Jørn Birkeholm efter en kort periode som viceinspektør i 1969 blev landets yngste skoleinspektør ved Kølvrå skole. Han var en meget kreativ leder, der både kunne spille, komponere, tegne og skrive bøger. I mange år var skolen kendt for sin dygtige, musikalske trio, der bestod af Jørn Birkeholm, Ove Johnsen og Brant Andersen. Trioen underholdt ikke alene ved arrangementer på skolen, men også ved byfester o.lign. Jørn Birkeholm gik på pension i 2001.
Har arbejdet med følgende 2 julekalendere:
Jul i Gammelby (1979,1983,1994,2009) | Manuskript |
Torvet (1981,1987) | Sangtekster |