Asbjørn Krogh Nissen
Født: 4-9-1981 (43 år)
Biografi
Asbjørn Krogh Nissen, der er skuespillerelev på Statens Teaterskole med afgang i 2012, voksede op i Silkeborg. Efter uddannelse som tilrettelægger fra den daværende Medieskole i Århus (2000) og udvidelse på Århus Filmværksted (2001) bosatte han sig i København. Han har medvirket i et utal af forskellige kort- og novellefilm bl.a. med hovedroller i den dystre "Loverman" og i novellefilmen "På Den Anden Side". Desuden spillede han cigaretpusher i spillefilmen "Far til fire på japansk". Asbjørn Krogh Nissen har også været instruktør på flere film og har haft flere roller i teaterforestillinger bl.a. som officeren Eckart i "Sidste breve fra Stalingrad", transvistitten i "Killerbunnies", Ted i "Bed Bugs" og Janus i "Copenhagen Carousel".