Tomomi Yamauchi
Født: 14-11-1971 (53 år) i Nagoya, Japan
Biografi
Tomomi Yamauchi er - til trods for sit japanske pas – en af de nye unge “danske” koreografer. Hun blev i 1999 uddannet fra Skolen for Moderne Dans i Danmark. Siden har hun været en uundværlig person i det danske danse miljø både som person, danser, koreograf og underviser. Tomomi Yamauchi har danset for en lang række danske kompagnier og koreografer bl.a. Corona Danseteater, Åben Dans, Rasmussens Garderobeshow, Helle Bach, Signa Sørensen, Lars Dahl Pedersen og Tali Razga. Som koreograf har hun udmærket sig ved et stærkt æstetisk udtryk og en fornemmelse for det underfundige og overraskende. Hun vandt i 2001 Dansolution med koreografien ”Under Heaven” og har siden koreograferet ”Treasure Hunters”, ”Flying Fish” og senest ”Lemon Soda” til Dansescenens Juniorkompagni.