Gunder Knudsen
Født: 13-10-1883 i Århus
Død: 27-11-1947 (64 år)
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh

Biografi
Gunder Knudsen, kgl. operasanger og komponist, var søn af sagfører Niels Christian Marius Knudsen og hustru Agnes Amanda Victoria Kreotz. Efter at han i nogle år havde studeret sang i Tyskland debuterede han i 1921 på Det Kongelige Teater som George Brown i "Den hvide Dame". Senere sang han Fernando i "Cosi fan tutte", David i "Mestersangerne" og andre af de lette lyriske tenorpartier. I september 1947 sang han kort før han blev syg Honningmanden i "Porgy og Bess". Udover Det Kongelige Teater optrådte han bl.a. på Friluftsteatret i Dyrehaven. Gunder Knudsen udgav en række velskrevne romaner og sange - og særligt hans børnesange blev populære, bl.a. "Farbrors Børnerim". Han blev gift den 18. april 1912 med Anna Margrethe Louise Busch.