Alli Riegels
Født: 13-9-1871 i København
Død: 16-11-1950 (79 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Biografi
Alli Riegels (Amalie Jensine Louise Riegels), født Fiedler havde i årene 1914 til 1916 hørt til de bærende kræfter ved Aarhus Teater og var senere knyttet til Teaterforeningen i København, da Thorvald Larsen i 1921 engagerede hende til sit første turné-ensemble. Det blev indledningen til en næsten uafbrudt turnévirksomhed gennem 15 år hos Stein, Peter Christiansen og Thorvald Larsen i skiftende engagementer 1921-28, hos Agnete og Arne Jensen 1928-33, hos Erik Lassen 1933-34 og igen hos Agnete og Arne Jensen 1935-36. Hun var enke efter den i 1921 afdøde forfatter V. Riegels og mor til operasangerinden Elisabeth Riegels (død 1935), der var modellen til sin fars i sin tid så yndede pigebogsserie om "Frk. Dik".