Herman Hansen
Født: 16-6-1915
Død: 15-5-1982 (66 år)
Gravsted: Beder Kirkegård

Biografi
Herman Hansen, skuespiller og operasanger, kom efter en bogbinderuddannelse på Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvor han blev uddannet i årene 1943-46 og på Det Kongelige Teaters Operaskole 1946-49. Han debuterede som Marcel i "Bohéme". Gennem nogle år var han derefter knyttet til Flensborg Teater og Den Fynske og Den Jyske Opera. Han havde blandt andet operaroller som grev Almaviva i "Figaros bryllup" samt titelrollerne i "Don Juan" og "Rigoletto". I Flensborg og Heidelberg havde han titelrollerne i "Den flyvende hollænder", "Eugen Onegin", "Don Juan" og Pizarro i "Fidelio". Han spillede også operetteroller på turné i Danmark og Tyskland, bl.a. som Adam i "Fuglekræmmeren", Pluto i "Orfeus i underverdenen", Prins Sou-Chong i "Smilets land", Paganini i "Paganini" og Tassilo i "Grevinde Maritza". Han var instruktør af cabaret'er og operetter i Danmark og Tyskland og optrådte også som entertainer.