BiografiJørgen Helge Lund læste hos
Einar Juhl og
Robert Schmidt og debuterede i Riddersalen 1928 i Sommerrevyen og var derefter 1928-30 på Nørrebros Teater. Derefter deltog han i forskellige turnéer og kom 1938-40 til Aalborg Teater, hvor han spillede kaptajn Hardy i "Rejsen endt". I sæsonen 1941-42 var han engageret på Moulin Rouge i Vejle. Han var 1945-47 ved Odense Teater og spillede her Schulze i "Hvis et folk vil leve", teaterdirektøren i "Nitouche", Troels i "Niels Ebbesen", Steierholm i "Silkeborg" og Gibbs i "Arsenik og gamle kniplinger". I 1955 medvirkede han i "Erasmus Montanus" på Andelsteatret. Helge Lund var desuden teatermaler og var assistent på Odense Teaters malersal.