Hans Christian Detlef

Biografi
Hans Christian Detlef læste hos Rasmus Ottesen og Leo Tscherning og debuterede i maj 1909 ved Carl Thomsens selskab i Rønne som elskeren i "Lille Dorrit". Han var 1912-13 hos Carl Thomsen, Svend Wedel og Albert Helsengreen og ved Odense Teater 1917-19. Han udførte bl.a. roller som Jens Hansen i "Den gamle præst" og som bagermester Stingl i "Jomfruburet". Senere var han med på Thorvald Larsens turné og fra 1924 blev han realskolelærer i Frederikshavn, Aalborg og Odense.