Alma Willumsen
Født: 4-2-1868 i København
Død: 27-3-1935 (67 år)
Gravsted: Odense - Assistenskirkegården

Biografi
Alma Willumsen, der ikke må forveksles med Alma Olander Dam Willumsen, var datter af opsynsmand Ole Christian Als og hustru Eline Kirstine Jensen. Hun var ved Odense Teater 1921-26. Hun spillede roller som Fru Tjælde i "En Fallit", Forstanderinden i "Nitouche", Magdelone i "Henrik og Pernille", Grethe i "Wienerbarnet", Emilie Hilmer i "Den røde Hane", Forstraadinde Fristedt i "Dunungen", Provstinden i "Blændværk", Fru Stockmann i "En folkefjende", Karen Daugaard i "Det gamle guld", Madam Ovesen i "Nøddebo Præstegaard", Fru Helvig i "Svend Dyrings Hus" og Zephyrine i "De små landstrygere". Hun var gift med skuespiller Charles Willumsen, men ægteskabet ophørte siden.