Gertrud Johnsen
Født: 22-12-1907 i København

Biografi
Gertrud Marie Johnsen, der var datter af maskinmester Harald Peter Johnsen og hustru Louise Doris Bruns, var i 1938 ved Aalborg Teater og ved Odense Teater 1938-39, hvor hun spillede Louise Stjernegaard i "Nævningen" og flere mindre roller. Hun blev den 15. juli 1939 gift på Københavns Rådhus med skuespiller Jens Asby. Efter skilsmisse fra Asby blev hun den 13. juni 1945 gift på Gentofte Rådhus med direktør Jørgen Peter Jørgensen (12-09-1890 - 02-03-1950). Parret blev separeret den 18. december 1946.