Mette Madsen
Født: 3-7-1924 i Pandrup, Jetsmark sogn
Død: 12-12-2015 (91 år)
Gravsted: Jetsmark Kirkegård, Pandrup, Jammerbugt

Biografi
Mette Madsen var datter af gårdejer Holger Fruensgaard (1899 - 1969) og Kathrine Jacobsen (f. 1901). Hun afsluttede sin skolegang med eksamen fra Åbybro Realskole i 1940 og blev den 1. september 1942 - kun 18 år gammel - gift med den 19 år ældre landsretssagfører Gunnar Otto Madsen (24-10-1905 - 30-12-1965). Mette Madsen var satirisk medarbejder ved Aalborg Amtstidende 1958-67 og herefter ved Vendsyssel Tidende. Desuden var hun medarbejder ved Blæksprutten fra 1964. I 1973 udgav hun digtsamlingen "Hen på eftermiddagen", der i 1982 blev fulgt af "Sommerens veje". Mette Madsen blev i 1971 valgt til Folketinget for partiet Venstre og opnåede flere tillidsposter f.eks. af folketingsgruppens bestyrelse og af partiets hovedbestyrelse. Desuden var hun medlem af Folketingets præsidium 1981-84. Hun havde også tillidsposter i Statens Kunstfond, Statens Museumsnævn og i Kunstindustrimuseets bestyrelse. I årene 1978-84 var hun formand for Det Kongelige Teaters tilsynsråd og blev kirkeminister i årene 1984 til 1988. Mette Madsen blev kommandør af Dannebrog-ordenen i 1985 og hun modtog også en række udenlandske ordener. I 1997 udgav hun sine erindringer "Husk nu at neje".


Har arbejdet med følgende 5 revyer:
Cirkusrevyen (1968)Tekst
Nykøbing F. Revyen (1969)Tekst
Vi bygger en bro (1971)Tekst
Revykøbing kalder (1974)Tekst
Mandefald (1978)Tekst

Bøger om Mette Madsen:
Husk nu at neje af Mette Madsen