Simon Mathew
Født: 17-5-1983 (41 år)
Biografi
Simon Mathew er opvokset i Hirtshals i en musikalsk familie med en indisk far og en dansk mor. Efter skoletiden arbejdede han et år i en videobutik. Lige før han fyldte 20 år flyttede han til København for at blive foredragsholder for organisationen Ungdomsproblemer.dk. Sammen med søstrene Rebekka og Sabina har han optrådt med bandet Mathews. Han blev landskendt i 2005, da han vandt TV 2's talentkonkurrence "Scenen er din", og samme år udgav han sit debutalbum. I 2007 nåede han finalen i TV 2-programmet "Vild med dans", og i 2008 vandt han Dansk Melodi Grand Prix med sangen "All Night Long", og repræsenterede Danmark i Eurovision Song Contest 2008. Simon Mathew dannede til 2011 par med RUC-studerende Nina Jacobsen.