BiografiPoul Knud Sørensen, skuespiller og teaterleder, der var søn af frugthandler Knud Sørensen (f. 10-06-1889) og hustru Agnes Thyra Schou, startede som revydirektør på Ny Holte Hotel, men fik sin skuespilleruddannelse ved Aalborg Teater og tog tillige en sanguddannelse. Han skulle imidlertid komme til at beskæftige sig med flere andre sider af teaterlivet. Ved
Sigfred Pedersens død overtog han direktørposten for Riddersalen og han gjorde sig kendt dels ved at sikre den internationalt succesrige forestilling "Musefælden" - dels ved at lade
Preben Uglebjerg debutere. Poul Knud Sørensen var også viseforfatter, bl.a. viser til Aase og
Lulu Ziegler og han skrev tillige en periode til "At tænke sig" på Politikens bagside. I 1959 gav han sig i kast med en ny opgave, nemlig som regissør på Det Kongelige Teater. Men han debuterede også som kongelig skuespiller i 1960, da han med kort varsel kunne springe ind som dubbleant for
Elith Foss, der på grund af sygdom nogle aftener måtte opgive sin rolle i "Den gamle dame besøger byen" med
Bodil Ipsen i hovedrollen. Han kom i tidens løb til at sætte præg på en lang række forestillinger dels på Det Kongelige Teater og dels på anneksscenen Comediehuset. Han var gift med Kirsten Høyer Sørensen.