Gunnar Jacobsen (Gunga)

Biografi
Gunnar Jacobsen, humorist og parodist, der også var reklamemand, dekoratør og cafeteriaejer, begyndte at optræde i revyer, mens han var marinesoldat i Hanstholm. Han debuterede i 1949 og var med i KU-revyer og HK-revyer. Efter disse revyer holdt han en pause indtil der i 1950 blev arrangeret en midnatsforestilling på Bakken til fordel for Oscar Holst. Ved Rundskuedagens talentforum dette han 3.-præmien med Blue Boys og fik derefter i et par måneder fast engagement i Zigeunerhallen. Siden optrådte han som scenekunstner over hele landet i forsamlingshuse og tivoli, ved fester og på Bakken. Især huskes han fra Volmer-Sørensens "TV i Tivoli". Gunga var folkelig, men kunne tillige byde på et repertoire af en sådan art, at cabaret Mon Coeur i København havde ham på programmet i lange tider. Han optrådte f.eks. i Mon Coeur i 1956, hvor han gav et nummer "To minutter fra Husholsningsraadet" om hvordan man koger vand. Endvidere optrådte han på et højt kunstnerisk plan med parodier bl.a. på Gunnar Nu Hansen, Carl Brisson, Max Hansen, Johannes Meyer, Elga Olga, Helge Kjærulff-Schmidt, Grethe Frische, Ib Schønberg, Peter Malberg og Dirch Passer. Gunnar Jacobsen åbnede i slutningen af maj måned 1969 et cafeteria "Storken" i Marielyst på Falster, som han havde lejet for en tre-årig periode af kioskejer Ivan Mortensen, Teaterkiosken Nykøbing F.


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1957