BiografiPhillip Faber, komponist og dirigent, der er søn af advokat Lars Urup (Johansen) og producent Ulla Faber, havde i drengeårene forskellige teaterroller bl.a. som en gadedreng i "Et Juleeventyr" i Glassalen i Tivoli i 1995, Palle i "Gøngehøvdingen" på Folketeatret i 1996, Gavroche i "Les Misérables" i en koncertversion på Gisselfeld Slot i 1997 og Jim i "Skatteøen" på Folketeatret i 1997-98. Han fik i 1998 rollen som Leslie i tv-serien "Bølle Bob" og var samme år Mowgli i tegnefilmen "Junglebogens Junglebørn". Året efter optrådte han i Sebastian-koncert i Hillerød slotspark sammen med bl.a. Sebastian,
Lis Sørensen og Göteborg Operaens Symfoniorkester. Han tog studentereksamen fra Aurehøj Amtsgymnasium i 2003 og blev uddannet i komposition fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2011. Siden 2012 har han været chefdirigent for DR Pigekoret. Desuden har han været dirigent for flere forskellige kor og har været korleder på flere teaterforestillinger, bl.a. "Blodbryllup" på Gladsaxe Ny Teater og en forestilling på
Betty Nansen Teatret. Phillip Faber har komponeret sange, korværker, opera og orkesterværker. Phillip Faber er gift med operainstruktøren Selma Mongelard Faber.