Henrik Lund (The Lollipops)

Biografi
Henrik Lund, trommeslager, der kom fra Stoke Sect, blev i september 1966 tilknyttet pigtrådsgruppen The Lollipops og erstattede trommeslageren Poul Petersen (30-10-1948 - 2002). Gruppen var dannet af brødrene Torben Lundgreen og Jørgen Lundgreen samt deres fætter Poul Petersen og havde på daværende tidspunkt allerede høstet stor succes. Efter et egentligt dansk gennembrud fik gruppen i 1967-68 en række succes'er med numre som "Sussy Moore", "(Stop) Before You Break My Heart" og "Naked When You Come" og The Lollipops var et af 1960ernes mest populære danske navne. I 1971 blev Lollipops opløst, da gruppen havde mistet meget af sin popularitet og brødrene og Henrik Lund havde ønsker om at få en uddannelse (Torben på handelsskole, Jørgen på Kunstakademiet og Henrik i lære som dekoratør). I 1974 blev Lollipops gendannet for at optræde i Cirkusrevyen og gruppen fik i 70'erne fornyet succes med en lang række dansk-sprogede hits bl.a. "Ung Kærlighed" og "Lorna". I starten af 1977 forlod Henrik Lund gruppen, og Lundgreen brødrene videreførte siden Lollipops med forskellige backingmusikere.


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Cirkusrevyen 1974