Eva Wolter
Født: 14-8-1915 i Berlin, Tyskland

Billede af Eva Wolter
Biografi
Eva Johanna Wilhelmine Wolter var oprindelig uddannet som balletdanserinde og begyndte at optræde som medlem af en stor ballet. Siden skilte hun sig ud fra denne og dansede sammen med en partner. Først da hun var 20-21 år begyndte hun for sig selv som akrobatdanserinde. Hun debuterede i National Scala og derefter hentede Max Hansen hende til et engagement i "Sommer i Tyrol" på Det Ny Teater, hvor hun fik en enorm succes. Senere dansede hun i Ambassadeur og fra varietéscenerne kom hun med i Stig Lommers 10-års jubilæumsrevy på Rialto Teatret 1944-45. Derefter drog hun på europæisk turné, hvor hun dansede og slog sine fantastiske saltmotaler i Holland, Frankrig, Spanien og Portugal. I Paris optrådte hun i en manege i Cirque Medrano, hvor også Buster Keaton var på programmet. I Spanien satte hun sig tilbundsgående ind i spansk dans og i Portugal optrådte hun i Lissabons største varieté. Hun vendte tilbage til Danmark i 1948 og medvirkede sidst i 1940erne i revyer på ABC Teatret. Efter skilsmisse den 5. juli 1944 fra Richter blev hun den 28. april 1945 gift på Københavns Rådhus med journalist Herbert Steinthal.


Har medvirket i følgende 3 revyer:
A.B.C. revyerne 1949
Helsingør-Revyen 1944
Rialto 1945