Biografi
Else Gerda Hansen (f. Jensen), skuespillerinde, uddannede sig på Det Kongelige Teaters Elevskole - og under kunstnernavnet Else Wentzel optrådte hun i 1930erne på en række af Københavns og provinsens teatre. Hun medvirkede bl.a. i Helsingør Sommerrevy "Fryd dig ved livet" på Helsingør Sommerteater i 1928. I sommerrevyen 1931 på Nørrebros Teater sang hun i duet med Osvald Helmuth "På Landet" og "Frøken gå med hjem og se mit køkken". I 1939 stoppede hun karrieren og drev senere i ca. 20 år frem til midten af 1980erne antikvitetsbutikken Antikken i Odense. Hun blev den 1. juli 1939 gift på Odense Rådhus med salgschef Tage Hansen (f. 28-02-1906).