BiografiIngeborg Nielsen debuterede hos direktør
Hjalmar Schønfeld i "Kiki", hvor hun spillede titelrollen. Derefter spillede hun sammen med Holger "Gissemand" Pedersen i flere forestillinger, hvorefter hun kom til Apollo Teatret og under
Oscar Holsts direktion spillede en lang række ingenueroller. Hun medvirkede bl.a. i Thalia Revyen "Det var den gang" på Thalia Teatret i 1920. Så kaldte Odense Folketeater og Randers Teater. Hun deltog i Randers Teaters hovedsæson i to år og spillede her et stort og lødigt repertoire. Ingeborg Nielsens største succes var som Annette i operetten "Tre små piger" på turné hos direktør Ove Jarne. På sine ældre dage rejste hun på turné med
Herman Gellins teaterselskab. I 1958 havde hun stor succes som Lydia Larsen, indehaver af rulleforretning i forestillingen "Peter den Store" på
Herman Gellins Turné og i 1959 på samme turné som krokonen Madam Munkholm i "Jebberød bank" sammen med
Osvald Helmuth. Ingeborg Nielsen tilbragte sit otium i Skuespillerforeningens Hus på Bispebjerg.