Ejner Jensen II
Født: 14-7-1889 i København
Død: 26-4-1945 (55 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh
Biografi
Ejner Jensen Jørgensen, kaldet Jensen, var søn af urmager Jens Christian Anton Jørgensen og Vilhelmine Emilie Olsen og bror til skuespilleren Ove Jensen Jørgensen, kaldet Ove Jarne. Han spillede i sin tid på Nørrebros Teater og kom derefter til provinsen. Han var skuespiller ved Odense Teater 1926-30 og havde roller som Micawber i "David Copperfield", Kobbersmedesvend Madsen i "Genboerne", Magister Søren i "Ambrosius", Jacob Baadsmand i "Sparekassen", Kasper Røghat i "Der var engang", Skomager Tokkerup i "En spurv i tranedans", Sultanen i "Aladdin", Ole Kaninstok i "Capriciosa" og Bjørn Olufsen i "Elverhøj". Senere var Ejner Jensen turnéleder og inden sin død var han i sæsonen 1944/45 knyttet til Aarhus Teater. Han var gift med Karla Dagmar Rongsted.