Charles Kjerulf
Født: 22-3-1858 i København
Død: 22-8-1919 (61 år)
Gravsted: Gilleleje Kirkegård - Nordsjælland

Biografi
Charles Martin Theodor Kjerulf, sangpædagog, komponist, kordirigent, teaterdramatiker, forfatter og musikkritiker, var søn af klasselotterikollektør Peter Andreas Gottlieb Kjerulf og Emma Wilhelmine Grønsund. Han blev uddannet i musik bl.a. hos Leopold Rosenfeld. Han komponerede musik til en stor del af Holger Drachmanns digtning, bl.a. skuespillet "Dansen på Koldinghus" og oversatte en række operetter af Johann Strauss og Offenbach, ligesom han selv komponerede adskillige. Han var ansat ved dagbladet Politiken som anmelder og var også medarbejder ved flere musiktidsskrifter. Han skrev en biografi over Niels W. Gade og desuden omfattede hans produktion folkelige fortællinger, erindringsbøger og revytekster. Charles Kjerulf stiftede Dansk Solist Forbund. Han var far til Axel Kjerulf, der i en årrække var sceneinstruktør ved Casino og Scala Teatret.


Har arbejdet med følgende 3 revyer:
Et eventyr i Rosenborgs Have (1885)Tekst
Josefine og hendes søstre (1890)Tekst
Sommerrejsen 1911 (1911)Tekst

Bøger om Charles Kjerulf:
Erindringer af Charles Kjerulf