Christian Frier
Født: 7-5-1890 i Århus
Død: 21-3-1937
Gravsted: Solbjerg Parkkirkegård - Frederiksberg (nedlagt)

Billede af Christian Frier
Biografi
Christian Svend Aage Frier, der var søn af sadelmagermester Jens Hansen Frier og hustru Anna Johanne Andersen, begyndte i tre år som skuespiller i provinsen. Derefter var han i 11 år på Sønderbro Teater, hvor han i 1920erne dannede et populært par i folkekomedier med sin hustru skuespillerinden Helga Frier. Han var derefter i to år sceneinstruktør i Odense og senere i fem år dels på på Nørrebros teater og dels som direktør for Casino. I de sidste fire år før sin død var han direktør for Odense Folketeater. Christian Frier døde dagen før han skulle have fejret sit 25 års skuespillerjubilæum ved en festforestilling. Efter en sammenkomst med direktør Aage Ramløse fra Eldoradoteatret i Aalborg blev Christian Frier pludselig syg på gaden og døde i bilen på vej til Odense Amtssygehus. Christian Frier blev den 28. april 1916 gift i Islands Brygges sogn i København med skuespillerinden Helga Frier.


Har medvirket i følgende 2 revyer:
Casino 1932
Nykøbing F. Revyen 1925

Har arbejdet med følgende 7 revyer:
Nakskov Sommerrevy (1921)Direktion
Sommerrevyen. (1925)Direktion
Nykøbing F. Revyen (1926)Direktion
Sommerrevyen (1927)Direktion
Hist og her (1928)Tekst
Sommerrevyen (1928)Direktion
Saa fanger vi an (1935)Instruktion, Direktion