Maritta Marke
Født: 30-6-1905 i Äsperöd, Vanstad, Sverige
Død: 8-12-1983 (78 år)
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Maritta Marke eller Margit Amble-Næss (født Asta Margit Thylefelt), svensk skuespillerinde og sangerinde fik sin scenedebut i 1927. Hun havde rollen som Queenie i operetten "Teaterbåten" og medvirkede som Mrs. Teale i Wallys store vårshow "Roberta" på Oscarsteatern i Stockholm. Desuden spillede hun i operette på Vasateatern samt i revy med Gösta Jonsson på Scalateatern. Hun debuterede på film i 1931 i Ragnar Widestedts "En kärleksnatt vid Öresund" og medvirkede i tv-produktioner og i svenske film indtil 1973. Hun var først gift 1929-35 med kapelmesteren Håkan von Eichwald og fra 1938 med instruktøren og skuespilleren Leif Amble-Næss. Hun er mor til skuespilleren Lars Amble. Maritta Marke døde i Stockholm.