Johannes Dam
Født: 29-4-1866 i Aalborg
Død: 9-1-1926 (59 år)
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh (nedlagt)

Billede af Johannes Dam
Biografi
Johannes August Dam, digter og oversætter, var søn af sognepræst Markus Andreas Dam og Augusta Ulrikka Thomsen. Efter studentereksamen i 1884 blev han fra 1887 journalist ved småblade som Aftenbladet, Tiden og Klokken 12. Han tog juridisk embedseksamen i 1893. Som forfatter var han højst ujævn i sin produktion, der spændte fra studier over italienske forfattere til muntre døgnviser som "Ingeborg fra femte sal". "Ebeltoftvisen" hører blandt hans mest kendte viser (Tivolirevyen, 1917). Han studerede italienske forfattere som Dante og Pietro d'Arentino og fordanskede værker som "Vita nuova" eller Michel Angelos digte. Han skrev en aristofanisk satire "Himmelfarten" vendt mod filmkongen Ole Olsen og hans produktion omfattede noveller, lyriske digte og børnebøger. Johannes Dam var med til at starte både "Platmenagen" og "Svikmøllen". Han havde et stort sprogtalent og beherskede tysk, engelsk, fransk, spansk og italiensk, og derfor blev han flittigt brugt som oversætter, bl.a. af en række operetter o.lign. og han oversatte stykker både til Det Kongelige Teater, Apolloteatret og Scala. Han anvendte pseudonymerne Artifex og Niels Wiig. I 1893 blev Johannes Dam gift med Anna Sophie Louise Hornbech (21-09-1870 - 1952). Han er far til tekstforfatteren Mogens Dam (19-11-1897 - 04-11-1979) og til Ester Dam (11-04-1894), der blev gift med forfatter og journalist Paul Læssøe Müller (28-11-1878 - 11-02-1957)


Har arbejdet med følgende 23 revyer:
Fra Absalon til Hamlet (1902)Tekst
Sommerrejsen (1906)Tekst
Sommerrejsen (1907)Tekst
Sommerrejsen (1908)Tekst
Sommerrejsen (1909)Tekst
Nyårsrevy: Det er løgn altsammen (1910)Tekst
Sommerrejsen (1910)Tekst
Nu stiger den (1911)Tekst, Tekst
Sommerrevyen (1912)Tekst, Tekst
Sommerrevyen 1913 (1913)Tekst
Sommerrevyen (1913)Tekst
Sommerrevyen (1914)Tekst, Tekst
Rødt og hvidt (1915)Tekst
Faustinus-revyen (1916)Tekst
Tivoli revy (1917)Tekst
Scala revy (1918)Tekst
Hallo Amerika (1920)Sangtekster
København - Paris - og omvendt (1921)Tekst
Pebbernødder (1932)Tekst
Tivoli-Revyen (1945)Tekst