Basse Bertram
Født: 20-7-1920 i København
Død: 19-5-1974 (53 år)
Gravsted: Århus Vestre Kirkegård (plænegravsted)

Biografi
Basse Bertram (Jørgen Karl Bertram), skuespiller og impressario, der var søn af handelsrejsende Knud Heinrich Ludvig Bertram og hustru Alma Rosalie Henriette Christensen, blev oprindelig uddannet i isenkrambranchen, men havde lyst til scenen og oplærtes til skuespiller af Ib Schønberg. Han havde i 1954 engagement på Apollo Teatret, hvor han medvirkede som von Baltin i forestillingen "Levende lys". I 1955 var han på turné med Inger Birchs teaterselskab i "Oh, min papa" som proprietær Fritz Oberholzer. Han viste interesse for impressariovirksomhed og fik sin første kontrakt allerede som 15-årig. I 1959 oprettede han sit eget "Bureau Basse Bertram" i Århus, som efterhånden blev landets største og som han drev indtil 1972. Han var først gift med Gulli Olsson og blev siden den 10. december 1955 gift i Filips Kirke i København med damefrisør Tove Inger Jensen (f. 11-12-1932), datter af bakkesangerinden Alvilda Ernst.


Har medvirket i følgende 2 revyer:
Nykøbing F. Revyen 1954
Restaurant Skyttehuset, Vejle 1965