Jannick Storm
Født: 24-12-1939 i Svendborg
Død: 8-5-2015 (75 år) Mindebog
Gravsted: Sakskøbing Kirkegård

Biografi
Finn Jannick Storm Jørgensen, forfatter, lyriker og oversætter, der var styrmandssøn, voksede op på Amager. Han gik på Gl. Hellerup Gymnasium, men blev smidt ud af skolen i tredje mellem. Som 12-årig mistede han sin mor, der forlængst var blevet skilt, og kom i pleje hos en onkel i Stokkemarke på Lolland. Han fik sin studentereksamen fra Maribo Gymnasium i 1959 og påbegyndte derefter sporadiske studier i dansk og kemi på Københavns Universitet. Efter at have aftjent militærtid i hæren blev han redaktør for Hasselbalchs science fiction-serie og arbejdede samtidig som freelance journalist og radiomedarbejder. Han debuterede i 1971 med bogen "Miriam og andre" og fik sit gennembrud med romanen "Børn kan altid sove" fra 1973. Siden udgav han digte, noveller, essays og romaner i forskellige genrer. Af hans digtsamlinger kan nævnes "Lejlighedsdigte" fra 1975 og "Valnødtid" fra 1987. Han havde foruden sit forfatterskab en stor oversættervirksomhed - ikke mindst engelsksproget science fiction - og fra 1970erne oversatte han navne som H.G. Wells ("Klodernes kamp") og værker af Ballard, Brian Aldiss, Michael Crichton og Philip K. Dick, som han havde et mangeårigt samarbejde med. Det var også Jannick Storm, der oversatte Jan Guillous "Ondskaben" i 1982. Jannick Storm modtog i tidens løb tolv legater fra Statens Kunstfond - i 1974 det treårige arbejdslegat. I 2002 døde hans partner gennem mange år, tegneren Vibe Vestergaard.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Hjerter er trumf (1976)Manuskript