Otto Ludwig
Født: 5-3-1923 i Tårnby
Død: 21-6-2012 (89 år) Mindebog
Gravsted: Engholm Kirkegård, Allerød

Biografi
Otto Ludwig, journalist og forfatter, der var født på Amager som søn af servicechef Eduard Ludwig, gjorde under Anden Verdenskrig tjeneste i Søværnet, hvor han var med til at sænke artilleriskibet "Niels Juel" i august 1943. Han virkede efterfølgende ved en række søfarts- og sejlsportsmagasiner, ligesom han var fast freelanceleverandør til en række ugeblade. I slutningen af 1950'erne arbejdede han ved nyhedsbureauet United Press International og Aftenbladet, før han i 1959 kom til dagbladet Aktuelt, hvor han var journalist i mere end 30 år. I Lodvi's Tankebox underholdt han læserne med sine underfundige formuleringer og leverede mere end 100.000 af de berømmede aforismer. Fra 1990 var han igen freelancejournalist. Otto Ludwig udgav tre erindringsbøger om sin barndom, hvoraf den sidste, "Byen rundt i 80 år" først udkom, efter at Otto Ludwig havde rundet 80 år. Blandt hans øvrige værker er "Krigen i kravlegården", der handler om besættelsestiden. Det blev også til en biografi om professor Tribini og de satiriske bøger "Håndbog for kværulanter", "Vi skøre turister" og aforismesamlingen "Tankeboksning". Otto Ludwig skrev tekster til en stribe revyer, ligesom han var med i redaktionen af "Svikmøllen". Han blev den 12. marts 1948 gift med Gurli Andersen.


Har arbejdet med følgende 3 revyer:
Jyden han bli'r stærk og sej. (1974)Tekst
Helsingør-Revyen (1976)Tekst
Cirkusrevyen (1978)Tekst

Bøger om Otto Ludwig:
Den søde skrivekløe af Otto Ludwig