Hans Ditlev
Født: 21-4-1917 i Hjørring
Død: 4-11-1977 (60 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Biografi
Hans Ditlev (navneforandring 1944), der var søn af manufakturhandler, senere restauratør Hans Pedersen og Signe Marie Sørensen, voksede op i Ærøskøbing og Svendborg. I sine unge år blev han en kendt skikkelse i studenterlivet omkring Århus Universitet under skiftende studieretninger, sidst jura. Han blev student i 1935, tog filosofikum 1936 og 1. del af økonomisk embedseksamen ved Århus Universitet i 1943. Fra 1937 arbejdede han som free lance journalist og forfatter. Han debuterede som forfatter delvis i samarbejde med vennen Ib Nørlund, men mest kendt blev han for sine næsten aforistiske Ultra-short-stories signeret "Diderik Skelet" og med hans egne vignetter i enkel streg. Det var med disse arbejder han markerede sig i en række dagblade bl.a. i Politikens "At Tænke Sig", men længst fra 1945 til 1953 knyttede han sig til Land og Folk. Hans Ditlev rejste meget og nåede alle verdensdele undtagen Australien og i 15 år var han udlandsdansker. Blandt hans litterære arbejder var revyer, hørespil og noveller.


Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Cirkusrevyen (1961)Tekst