Elvira Bredstrup
Født: 11-3-1901 i Frederiksberg
Død: 18-11-1995
Gravsted: Gentofte Kirkegård - Kbh (nedlagt)

Biografi
Elvira Alma Maria Bredstrup var datter af politibetjent Christian Theodor Bredstrup og hustru Susanne Jenny Johanne Thomassen (22-11-1873). Hun medvirkede fra 1917 til 1923 i flere revyer på Scala Teatret, Fønix Teatret, Teater Bonbonniere og Tivoli Sommerteater. Hun var bl.a. med i Sommerrevyen 1921 "Under dansk flag" på Fønix Teatret. Elvira Bredstrup indsang flere grammofonplader bl.a. "En Barndomsdrøm" sammen med Thor Holmberg fra "Dejlige Danmark" Sommerrejsen 1920, "Aja" fra "Den lille Revy" på Teater Bonbonniere og "Ikke for meget, hellere lidt mindre" fra Tivoli Sommerrevy 1922. Elvira Bredstrup blev den 21. februar 1924 gift med grosserer, senere skibsreder Knud Hansen (25-10-1892 - 15-03-1968).


Har medvirket i følgende 8 revyer:
Bonbonnieren 1921 1922 1922 1923
Fønix Teatret 1920 1921
Scala Teater 1917
Tivoli 1922