Arne Ungermann
Født: 11-12-1902 i Odense
Død: 25-2-1981 (78 år)
Gravsted: Humlebæk Kirkegård

Billede af Arne Ungermann
Biografi
Arne Ungermann Jørgensen, tegner, var søn af kriminalassistent, senere politikommissær Jørgen Christian Jørgensen og Mathilde Theodora Ungermann. Arne Ungermann var uddannet som litograf og gik på Teknisk Skole. Han var delvis beskæftiget som tegner i Odense fra 1922. Fra 1924 til sin død var Arne Ungermann tilknyttet Politiken. Han var ved Politikens reklameafdeling fra 1924, ved Politiken Magasinet fra 1930 og medredaktør fra 1946. I 1935 bad redaktionen ham om at komme med et nyt bud til en mere voksenrettet tegneserie. Det blev til serien om om tjenestepigen "Hanne Hansen", der siden varede i 22 år. Tegneserien var en bibeskæftigelse for ham, for udover hans arbejde på Politiken var han også illustrator på en lang række børnebøger, bl.a. "Palle alene i verden", "Abel Spendabel" og "Okker Gokker Gummiklokker". Han var medarbejder ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet, Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for Børn. Arne Ungermann skabte også en række meget udbredte plakater, bl.a. færdselsplakater og var illustrator på vignetterne til "Matador". Han blev gift den 8. juni 1929 i Søllerød Kirke med maleren Inger Johanne Frederikke Johannsen (01-03-1909 - 04-10-1992). Ægteskabet blev opløst i 1948 og den 14. maj 1948 blev han gift på Frederiksberg Rådhus med Anne Lise Pernille Rode, født Kirkeby, (12-01-1907 - 08-04-1976), der var datter af redaktør Anker Høxbro Kirkeby og skuespillerinden og Betty Ulrikka Meyer.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Palle alene i verden (1949)Efter roman af

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
MatadorTegninger

Har arbejdet med følgende 5 revyer:
Hornbæk Revyen (1942)Dekorationer
Tivoli-Revyen (1945)Dekorationer
Forargelsens vershus (1950)Dekorationer
Bum (1954)Dekorationer
Fyn revy'n (1957)Dekorationer