Otto Nielsen
Født: 3-2-1916 i Århus
Død: 17-10-2000 (84 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Otto Nielsen, tegner og maler, var søn af kreaturhandler Martinus Nielsen og hustru Betty Dorthea Nielsen. Otto Nielsen begyndte i 1933 som reklametegner og dekorationsmaler og fra 1937 også som bladtegner. Denne virksomhed fortsatte han med til 1965. Sin første plakat udførte han 1937-38. I 1946 indledte han et samarbejde med Det Danske Luftfartselskab, som fortsatte i hans mangeårige tilknytning til SAS, for hvem han tegnede omkring 40 plakater, foruden at han i årene 1954-76 stod for den årlige kalender med motiver fra alverdens rejsemål, selvoplevet på hans mange ture Jorden rundt. I SAS-plakaterne udviklede Otto Nielsen en personlig, international stil. Sideløbende har Otto Nielsen udført plakater til især teater, ballet og forlystelser. Otto Nielsen var en kosmopolitisk elegantier som gennem mange år var et kendt ansigt i ugepressen og i det københavnske selskabsliv.


Har arbejdet med følgende 4 revyer:
Mestersangeren i Revyenberg (1952)Scenografi, Dekorationer
Helsingør-Revyen (1953)Dekorationer
Helsingør-Revyen (1954)Dekorationer
Tivoli-Revyen (1979)Dekorationer