Carsten Brandt
Født: 19-4-1944 (80 år) i Frederiksberg

Biografi
Carsten Brandt, skuespiller, dramatiker, teater- og filminstruktør, biograf- og teaterleder, er søn af ingeniør Kaj Brandt (død 1993) og hustru defektrice Elly Henriques (født Lindtner Jensen) (død 2006). Sammen med ægtefællen skuespillerinde Tine Blichmann og Mogens Elkov tog Carsten Brandt initiativ til etablering af Posthus Teatret og var i perioden 1973-81 leder af teatret. Siden 1981 har lokalerne, fortsat under Carsten Brandts ledelse, primært fungeret som kunstnerisk biograf. Carsten Brandt har også virket som instruktør på andre teatre og har bl.a. instrueret flere Lars Norén-forestillinger, bl.a. tre uropførelser "Natten ler" på Det Kongelige Teater i 1982, "Demoner" på Stockholms Stadsteater i 1984 og "Nadveren" på Mercur Teatret i 1985. I 1978 debuterede han som filminstruktør med "92 minutter af i går" over eget manuskript. Carsten Brandt er gift med skuespillerinde Tine Blichmann (f. 26-09-1941).


Har medvirket i følgende 5 film:
Flagermusen (1966)Balgæst
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968)Ung mand med trompet
Mazurka på sengekanten (1970)Vagn - elev på skolen
Vinterbørn (1978)Gertruds mand
Den milde smerte (2022)Instruktøren

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Sæson for Liza (1969) 3 Lang fyr

Har arbejdet med følgende 2 film:
92 minutter af i går (1978)Manuskript, Instruktion
Den milde smerte (2022)Manuskript, Instruktion