Biografi
Bibi Andersson (egtl. Berit Elisabeth Andersson ), svensk skuespillerinde, fik sin skuespillerinteresse allerede som barn og spillede bl.a. i børneteater, ligesom hun også fik små filmopgaver. Hun blev uddannet først på Gösta Terserus teaterskole 1953/54 og 1954-56 på Dramatens elevskole. Samtidig fik hun kontrakt med Svensk Filmindustri og fik allerede i 1953 hovedrollen i Nils Poppes film "Dombom". Hun afbrød imidlertid sin uddannelse ved Dramaten i 1956 for at slutte sig til Ingmar Bergman på Malmø Stadsteater for bl.a. i 1957 at spille Éliante i "Misantropen". Hun vendte imidlertid tilbage til Dramaten 1959-62 og var derefter et år på Uppsala Stadsteater, hvor hun fik betydelige roller. Atter kom hun tilbage til Dramaten i 1963, hvor hun mere eller mindre regelmæssigt var aktiv frem til 1996, hvor hun som led i teatrets spareprogram blev pensioneret. Forinden havde hun debuteret som instruktør med "En riktig västern" i 1990. Hun havde på Dramaten bl.a. roller som Nora i "Ett dockhem" i 1972 og medvirkede i forestillinger som "Lång dags färd mot natt" i 1988 og "En vintersaga" i 1994. Hun gæstespillede i 1984 på Fria Proteatern i "Fordringsägare" som i 1988 blev filmatiseret. I udlandet fik hun sin scenedebut på Broadway 1973 i "Full Circle". Hun havde roller i en række af Ingmar Bergmans mest kendte film bl.a. "Sommarnattens leende" (1955), "Smultronstället" (1957) og "Det syvende segl" (1957). Blandt mange andre filmroller kan nævnes rollen i Vilgot Sjömans gennembrudsfilm "Älskarinnan" (1962) og rollen som sygeplejersken i "Persona" (1966). Med de store succes'er i Ingmar Bergmans film kom også internationale tilbud f.eks. i "I Never Promised You a Rose Garden", hvor hun spillede en psykiater, John Hustons thriller "Brevet till Kreml", "The Concord - Airport" og Robert Altmans "Quintet" i 1979. I 1981 leverede hun en bemærkelsesværdig præstation som Blanche Dubois i tv-opsætningen af "Linje Lusta". Senest spillede hun i 2007 og 2008 to film baseret på forfatter Jan Guillous bøger om tempelridderen Arn. For rollen som den strenge mor Rikissa i filmen fra 2008 vandt hun den svenske filmpris Guldbaggen. I en stor del af sin karriere blev Bibi Andersson kendt for sit engagement i andre spørgsmål udenfor arbejdet som skuespiller f.eks. i forbindelse med kvindespørgsmål og fredsarbejde. Hun bidrog bl.a. med sit arbejde for kulturen i det krigshærgede Joguslavien som medstifter af "Open Road Stockholm-Sarajevo". En stor del af sit engagement i verden bar hun sikkert med fra sin mor, som var aktiv på venstrefløjen. Hendes eget forhold til Socialdemokratiet var til tider lidt ambivalent - ikke mindst efter en skatteaffære i 1976, hvor hun var anholdt i et døgn. Bibi Andersson modtog en lang række udmærkelser såsom Teaterförbundets Daniel Engdahl-stipendium 1957, flere filmpriser for indsats i "Nära livet" 1958 og 1959, Svenska Dagbladets Thaliapris 1962, Silverbjörnen på filmfestivalen i Berlin 1963 for sin rolle i Vilgot Sjömans "Älskarinnan", Teaterförbundets De Wahlstipendium 1965, Guldbagge 1967 for rollen som Alma i Ingmar Bergmans "Persona", Chaplinprisen samme år, Prix Academie du Cinéma i Paris 1967 for "Syskonbädd", prisen for bedste kvindelige skuespiller ved tv-festivalen i Sofia 1972 for "Fröken Julie", samt ved Filmfestivalen i Belgrad 1972 for "Beröringen", Dramatens O’Neill-stipendium 1988, den kongelige medalje Litteris et artibus 1989, American Film Institute Diploma 1993 samt Guldbagge 2000 for bedste kvindelige birolle i "Det blir aldrig som man tänkt sig". Bibi Andersson udgav selvbiografien "Ett ögonblick". Hun var søster til balletdanseren og skuespillerinden Gerd Andersson-Bethke og moster til skuespilleren og danseren Lars Bethke. Bibi Andersson var 1960-73 gift med instruktøren Kjell Grede og fra 1979 med politikeren Per Ahlmark. I foråret 2009 blev Bibi Andersson ramt af et alvorligt slagtilfælde og boede siden på et plejehjem i Stockholm. I en periode var hun bosat i Provence i det sydlige Frankrig. Ved sin død var hun gift med Gabriel Mora Baeza.