BiografiJohannes Smith, forfatter, var søn af købmand Mads Rahbek Smith (1846-1921) og Claudine Wilhelmine Severine Kierkemann (1858-1917). Han flyttede som 17-årig til København for at gå på Niels Brocks Handelsskole. Han blev derefter i 1918 ansat i Håndværkerbanken i København og bestred stillingen som bankens revisionschef fra 1935 til 1964. Derudover havde Johannes Smith digterevner og efter nogle forsøg med lyrik fandt han hurtigt sin særlige form - den korte prosatekst som forbinder sansninger med refleksion. Han beskrev tit både sin fødeby og sin hjemby København, hvor han boede i over 50 år. Johannes Smith skrev foruden en række publikationer om Ringkøbing "Små Forløb" og essaysamlingen "Hverdagens røde frakker". Han blev gift i 1923 med Paula Christiansen. Ægteskabet blev opløst i 1933. Senere blev han den 15. april 1942 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinden
Gerda Sprehn.