William Scharff
Født: 30-10-1886 i København
Død: 20-9-1959 (72 år)
Gravsted: Tibirke Kirkegård - Nordsjælland

Biografi
Niels William Scharff var søn af bagersvend, senere bagermester Johannes Scharff og Anna Margrethe Larsen. Han voksede op hos bedsteforældrene i Tisvilde i Nordsjælland. Efter at være blevet malersvend i 1904 søgte han forgæves optagelse på Kunstakademiet og kom i stedet ind på Kunstnernes Studieskole. I forlængelse af uddannelsen sluttede han sig til den kreds af unge kunstnere, der udstillede under navnet "De Tretten". Under 1. verdenskrig blev han medlem af Grønningen og var i 1920 på studieophold på brasilianeren Pedro Arajos malerskole i Paris. William Scharff fik mange udsmykningsopgaver, bl.a. udsmykningen af rotunden på godset Bjersjöholm i Skåne, Vintersbølle Børnesanatorium, den store sammenfatning i freskoudsmykningen til Studentergården i København, gobelinen til Christiansborg og fortæppet til Tivolis koncertsal. William Scharff blev den 12. december 1914 gift i København med pianist Ingeborg Ussing (06-02-1889 - 27-05-1981) og de er forældre til kgl. balletdanserinde Lotte Scharff (f. 27-01-1932)


Har arbejdet med følgende 1 revyer:
En buket kvinder (1941)Dekorationer