Bo Bojesen
Født: 22-3-1923 i Åbenrå
Død: 14-11-2006 (83 år)
Gravsted: Birkerød - Assistens og Søholm Kirkegård (fælles)
Biografi
Johannes Bo Bojesen, tegner, var søn af boghandler Harald Gunni Bo Bojesen og Anna Kathrine Nielsen. Han blev student i 1942 og kom efter forgæves at have søgt optagelse på Arkitektskolen ind på Kunsthåndværkerskolen i København, hvor han fra 1942-44 blev uddannet som reklametegner. Samtidig begyndte han at tegne til Mandens Blad. På hans berømteste tegning "Den billige Langside" med flere hundrede personer leverede han et gruppeportræt af den jævne danske befolkning i det første år efter krigen. Det blev begyndelsen til et langvarigt samarbejde med dagbladet Politiken, hvor Bo Bojesen var tegner fra 1947 til 1992. Han skildrede i utallige satirisk-humoristiske tegninger dansk politik og samfundsliv og Bo Bojesen opnåede bl.a. med serien Venstrevikingernes Saga en enestående popularitet. Flere serier fulgte bl.a. Sangforeningen Morgenrøden om de sang- og festglade socialdemokratiske politikere i 1950erne og Jern-Anker om den folkekære og stædige Anker Jørgensen og hans socialdemokratiske ministerier fra 1970erne. Bo Bojesen blev den 5. august 1944 gift på Københavns Rådhus med elev Ingrid Gunder Sophie Rode (f. 26-12-1924)
Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Anthonsen | Vignetter |