Emil Wognsen
Født: 24-7-1900 i Frederiksberg
Død: 21-5-1961 (60 år)
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg
Biografi
Sofus Emil Wognsen, kapelmester, ledede fra 1930 til 1957 Helsingørrevyens orkester og havde sin andel i mange af revyens succeser. Som 17-årig fik han sin debut på de skrå brædder på Casino i stykket "Jorden rundt". Fra 1918 til 1921 dansede han flere store partier, bl.a. som Harlekin på Pantomimeteatret. Han var den første som i 1922 startede et show-band i amerikansk stil herhjemme. I årene derefter turnerede han med sit Bing Boy's Band i hele landet. Efter krigen blev han tillige kapelmester for Helsingborg-revyen. En måneds tid før sin død havde han sin sidste turné i Sverige. Emil Wognsen var filmfreak og havde en samling på ikke mindre end 30.000 filmprogrammer, der nu udgør grundstammen i Udklipsarkivets næsten komplette samling af danske filmprogrammer på Filmmuseet.