Poul Dupont
Født: 11-10-1927
Død: 8-6-1987 (59 år)
Gravsted: Skansekirkegården, Hillerød (fællesgrav)

Biografi
Poul Dupont blev i begyndelsen af 1950erne hyret som trickfilmfotograf i selskabet Puck Film i Stockholm efter at han havde mødt Kaj Pindal i et stormagasin. Sammen med Kjeld Simonsen og Ib Steinaa havde Kaj Pindal bygget selskabet op sammen med den svenske direktør for Samarin-koncernen Sture Cederroth, hvor de over 2 år lavede en serie reklamefilm. Poul Dupont blev derefter ansat som fotografassistent hos Nordisk Films Teknik i Frihavnen, hvor han avancerede til trickfilmfotograf. I slutningen af 1954 producerede han sammen med Kaj Pindal og Ib Steinaa for Nordisk Film Junior reklamefilm og meget stiliserede diagramfilm. Poul Dupont, der var en af Danmarks bedste trickfilm fotografer var ansat på A/S Nordisk Tegnefilm i Valby, der beskæftigede sig med fotografering og animering af tegne-, trick- og realfilm. Da Kirsten og Ib Steinaa opsagde deres engagement fra årsskiftet 1966-67 valgte Poul Dupont at gå free lance. I 1971 blev han tilknyttet Tegnefilm I/S som freelance trickfilmfotograf. Poul Dupont blev i 1960 gift med Lina Mathilde Kofoed (f. 14-02-1923)


Har arbejdet med følgende 1 film:
Prins Piwi (1974)Trickfoto