Camilla Graff Junior
Født: 2-1-1974 (50 år)
Biografi
Camilla Graff Junior, instruktør, skuespiller og visuel kunstner, er uddannet på udenlandske skoler. Hun er som instruktør blevet formet ved Queens College i New York og Ernst Busch skolen i Berlin. Camilla Graff Junior er dertil uddannet cand.mag i teatervidenskab fra Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Paris. Siden 2002 har hun været kunstnerisk leder af teaterkompagniet Giraff Graff. der med udgangspunkt i site specific-produktioner samarbejder med video- og lyd-kunstnere, forfattere, komponister, koreografer og performere inden for samtidsteater, performance, installation, nycirkus, objektteater, ny musik og moderne dans. Hun fungerer i reglen som instruktør og scenograf på Giraff Graffs projekter. Som skuespiller har hun desuden medvirket i teater-, performance-, moderne dans-, film-, og video-projekter.