Stephan Nicholas Vernier
Født: 7-1-1968 (56 år)
Biografi
Stephan Nicholas Vernier er uddannet på University of Michigan Drama 1990 og videreuddannet på Dell' Arte School of Physical Theatre i Californien i 1992 og derudover på Stage Internazionale di Commedia dell’Arte i Reggio-Emilia i Italien. Stephan Vernier er medstifter af det internationalt anerkendte turnerende kompagni Theatret Thalias Tjenere, som siden 1996 har betragtet masken som den samlende røde tråd i deres virke. Teatret turnerer i hele landet, og har opført deres stykker i hele Norden, samt så fjerne lande som USA og Japan. Udover at være aktivt producerende i dette ensemble er Stephan Vernier fast tilknyttet den Århusianske sceneskole Move’n’Act, hvor han som faglærer i fagene Masker og Mime underviser skuespilleraspiranter.