Giacomo Ravicchio
Født: 15-11-1958 (66 år) i Torino, Italien
Biografi
Giacomo Ravicchio, dramatiker, instruktør, scenograf og skuespiller, tog i 1974 skuespilleruddannelse og scenetræning på Teatro dell' Angolo i Torino. I perioden fra 1974 til 1995 var han tilknyttet dette teater og skabte over 40 forestillinger for teatre i bl.a. Paris, Madrid, Montreal og Tel Aviv. Hans forestillinger har turneret i omkring 40 lande og har været præsenteret ved de største internationale festivaler. Giacomo Ravicchio er medstifter af Meridiano Teatret, der blev etableret i København i 1996. Han kom til Danmark for at instruere og mødte her sin kommende kone skuespillerinden Elise Müller og besluttede sig for at bosætte sig i Danmark. Sammen med Elise Müller og skuespilleren Lars Begtrup havde han inden der var gået et år etableret Meridiano Teatret i 1996.