Henrik Steen Larsen
Født: 18-2-1954 (70 år)
Biografi
Henrik Steen Larsen, autodidakt skuespiller, var med til at stifte Teatret Fair Play og spillede i 1972 med i teatrets allerførste forestilling "Fair Play - et debatstykke om idræt". Senere blev han teatrets første administrative leder, da han i 1993 var med til at professionalisere teatret både økonnomisk og ledelsesmæssigt. Det er dog primært som skuespiller at Henrik Steen Larsen har gjort sig bemærket i dansk børneteater. En af hans mest mindeværdige roller var som den polsk-jødiske forfatter og børnelæge Janusz Korczak i 2012 i Teatret Fair Play's Reumert-nominerede forestilling "Chlonagaden nr. 33". Han har flere gange instrueret både på Teatret Fair Play og på det norske Teater Grimsborken. Desuden har Henrik Steen Larsen bestridt en række tillidshverv i branchen bl.a. i forretningsudvalget for Foreningen af Små Teatre og som formand for Børne Teater Sammenslutningen.