BiografiChristian Lange, skuespiller, teaterproducent og forfatter, begyndte sin karriere som
Bodil Lindorffs højre hånd på børneteatret Filuren i Århus. Han debuterede som skuespiller i 1971 på Folketeatret i København i "Ridderen uden frygt og dadler". Siden spillede han på de fleste danske teatre og boede i en periode i Norge, hvor han også havde mange forskelligartede opgaver og roller. Han var teaterchef i København fra 1976 til 1984 og indledte sin egen virksomhed med Det Ny Musikteater i Det Kgl. Haveselskabets Brøndsal på Frederiksberg og grundlagde senere sit Familieteater i Simon Spies' gamle Mercur Teater, der i dag huser Bremen. Han var endvidere fra 1991 til 1994 teaterchef for Bryggeteatret på Aker Brygge i Oslo. Han har instrueret en lang række forestillinger i Danmark, Norge og Spanien - foruden dramatiseringer af bl.a. Ole Lund Kirkegaards "Gummi Tarzan", "Frode", "Albert" og "Lille Virgil", Mark Twains "Tom Sawyer" og R.I. Stevenson's "Skatteøen" og en række oversættelser. Hans senest opførte drama er "Marlene Dietrich, Den Blå Engel", der havde premiere på Det ny Teater og som nu opføres på femte sæson i Spanien. Christian Lange har desuden arbejdet for tv i Spanien. Han er samlevende med sceneinstruktør og teaterleder Daniel Bohr (f. 29-12-1943)