Jes Holtsø
Født: 30-12-1956 (67 år) i København

Billede af Jes Holtsø Billede af Jes Holtsø
Biografi
Jes Holtsø, skuespiller, gik som 11-årig på Bordings Friskole, hvor han blev kontaktet af Erik Ballings folk fra Nordisk Film i Valby. Efter en samtale blev han vurderet til at passe til rollen som Kjeld og Yvonnes søn Børge i Olsen-Banden-filmene. Han medvirkede i 10 af seriens ialt 14 film. I filmene var han flere gange aktivt med i bandens forskellige kup, f.eks. kuppet i Det Kgl. Teater og i "Olsen bandens sidste bedrifter", hvor han sejler en båd med ekstra høj mast forbi Langebro - så denne går op, og Egon & Benny får tid til et kup imens. I "Olsen banden på sporet" blev han sågar ansat hos DSB og i "Olsen banden går amok" kørte han på sin Puch knallert gennem et plankeværk uden brug af stunts. Gennem 1970erne medvirkede han også som flyttemand Olsen's søn William i tv-serien "Huset på Christianshavn" og i den tilhørende spillefilm "Ballade på Christianshavn". Derudover bød karrieren dog kun på en enkelt film mere nemlig "Stine og drengene". Desuden var han rekvisitørassistent på "Affæren i Mølleby". Efter en turbulent periode i sit liv som var præget af stoffer har Jes Holtsø arbejdet i ni år som scenetekniker på Det Kongelige Teater. Fra sine unge dage har musikken for ham været en måde hvorpå man kunne udtrykke sine følelser og i 2009 fik han et flot comeback som sanger med sin egen fortolkning af Bob Dylans "I Shall Be Released" i TV's talent-show "Talent 2009". Siden har han med fine anmeldelser fået udgivet tre albums, bl.a. "Jes Holtsø" i 2010. I 2013 blev han nomineret til en Danish Music Award for Årets Danske Bluesudgivelse. I løbet af 2011 udgiver han også en selvbiografi.


Har medvirket i følgende 12 film:
Olsen-banden (1968)Børge - Kjeld og Yvonnes søn
Stine og drengene (1969)Jesper
Olsen-banden på spanden (1969)Børge Jensen - Yvonnes og Kjelds søn
Ballade på Christianshavn (1971)William Olsen - deres søn
Olsen-banden i Jylland (1971)Børge Jensen - Kjeld og Yvonnes søn
Olsen-bandens store kup (1972)Børge Jensen - deres søn
Olsen-banden går amok (1973)Børge Jensen - Kjeld og Yvonnes søn
Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)Børge Jensen - deres søn
Olsen-banden på sporet (1975)Børge Jensen - deres søn
Olsen-banden ser rødt (1976)Børge Jensen - deres søn
Olsen-banden overgi'r sig aldrig (1979)Børge Jensen - deres søn
Olsen-bandens sidste stik (1998)Børge Jensen - Kjelds søn

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Huset på Christianshavn (1970-1977) 1 5 7 8 12 14 26 28 35 43 48 49 52 53 54 57 60 61 62 63 67 70 71 72 73 74 75 76 78 Willian Olsen -deres søn

Har arbejdet med følgende 2 film:
Olsen-banden ser rødt (1976)Rekvisitør
Affæren i Mølleby (1976)Rekvisitør

Bøger om Jes Holtsø:
Verden venter af Jes Holtsø og Bo Østlund