Anna Hagen
Født: 22-11-1893 i København
Død: 12-1-1989 (95 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Anna Hagen, kgl. operasangerinde, der var datter af Chr. Hagen og hustru Anna Nielsen, blev i 16-års alderen knyttet til dansk koncertforening og blev i 1919 elev af kgl. operasanger Vald. Lincke. Hun blev optaget på Det Kgl. danske Musikkonservatorium i 1921 og udgik herfra i 1924. I 1923 blev Anna Hagen optaget på Det Kongelige Teaters Operaskole og debuterede i 1924 som operasangerinde på Det kgl. Teater som Papagena i "Tryllefløjten". Med sin lette lyse sopran imponerede hun alle og efter debutkoncerten i oktober 1925 blev hun engageret til Det Kongelige Teater i 1926. I en lang årrække var hun fast medvirkende i operaerne og udførte bl.a. partierne Eros i "Orfeus og Euridyke", Lola i "Cavalleria rusticana" og Dorabella i "Cosi Fan Tutti". Anna Hagen medvirkede som solist i Musikforeningen, Cæciliaforeningen og gjorde sig bemærket ved adskillige kirkekoncerter og radiooptrædener. Hun sang første gang ved Statsradiofonien i oktober 1927 og medvirkede som solist ved Folkekoncerterne og Torsdagskoncerterne. Anna Hagen var mor til skuespilleren Paul Hagen.


Har medvirket i følgende 3 film:
Sønnen fra Amerika (1957)'Mads'
Vi er allesammen tossede (1959)Plejemor
Sorte Shara - Alarm i Østersøen (1961)Meretes mor