BiografiBernardo Vittorio Antonio Brasso var ud af en gammel artistfamilie, idet hans bedstefar var den italienske klovn Vittori Brasso (16-10-1865 - 05-01-1949) og hans far den over hele Europa meget kendte klovn Toto Brasso (24-04-1900 - 18-12-1961), som var gift med Fanny Valdborg Jacobsen (27-07-1900 - 28-10-1933). Hans familie havde ophold i Sydamerika i 2 år og allerede som fem årig debuterede han i en sydamerikansk landsby. Bernard Brasso rejste med cirkus indtil begyndelsen af 1940erne og optrådte rundt i Europa bl.a. meget i Tyskland. Han blev kendt for sin fløjte-entre og fløjtede i en halv snes år duet med faderen i en nattergaleparodi. Senere optrådte Bernard Brasso med andre klovneensembler, bl.a. med
Charlie Rivels og som akrobat sammen med kollegaen
Armand Miehe. Han var med til at danne Dansk Artist Forbunds a-kasse og sad i den første bestyrelse. Da TV tog publikum fra den levende underholdning og Bernard Brasso ønskede at rejse mindre væk fra familien valgte han at forlade artistlivet. Efter at have sagt cirkusmanegen farvel blev Bernard Brasso hotelportier først på et nordsjællandsk badehotel og senere som dørmand på Hotel Royal i København. Han var een af de populære klovner i tv-serien "Cirkus Buster", der også blev filmatiseret. Desuden optrådte han gennem mange år i rollen som Pjerrot på Pantomimeteatret i Tivoli. Bernard Brasso var gift med Maja Marie Hansen.