Biografi
Vera Lynn, britisk sangerinde, der var datter af en rørlægger i Eastham og en syerske, optrådte første gang som 7-årig og blev senere medlem af et børnekor. Som 15-årig havde hun sin egen dansetrup, men opgav hurtigt dansen og slog afgørende igennem som sangerinde i en BBC-serie "Deres hengivne". Hun var i gang med en karriere som sangerinde, da krigen brød ud i 1939. Under anden verdenskrig var Vera Lynn soldaternes sweetheart og blev kendt som "styrkernes skat". Hun havde dengang sit eget radioprogram på BBC, hvor soldaterne, som kæmpede på det europæiske fastland kunne ønske musik. I 1942 besøgte hun soldaterne ved fronten og sang for dem. Hun var datidens store popstjerne og blev de allierede soldaters sangmaskot. Hun rejste tusindvis af kilometer til Indien, Egypten og Myanmar for at holde modet oppe blandt de allierede med sin schlager "We'll Meet Again", som blev en landeplage så enorm at selv de tyske soldater nynnede med på den. Derudover var hun især kendt for sange som "Bell's of St. Mary's", "When the lights go on again", "White Cliffs of Dover" og sangene gjorde Vera Lynn kendt og elsket også i tiden efter krigen. Vera Lynn optrådte sidst for en større offentlighed i en alder af 77 år. Siden var hun ambassadør for en række velgørenhedsorganisationer. Hun boede skiftevis i Sydfrankrig og Sussex i England og blev enke omkring 1999, da hendes mand gennem 57 år - Harry Lewis døde. I 2009 udsendte den dengang 92 årige Vera Lynn et opsamlingsalbum med sine gamle hits og fortrængte både Eminem og U2 fra den engelske top 20 liste. I 1975 blev Vera Lynn adlet med titlen Dame Commander af Order of the British Empire og blev derved ophøjet i ridderstanden med ret til at føre titlen Dame foran sit navn. I 1971 optrådte hun i Palmehaven i København og hun var med i den danske film "Venus fra Vestø", hvor hun sang sin berømte "Wish me Luck".

Bøger om Vera Lynn:
"Vocal refrain" af Vera Lynn