Karsten Kunov
Født: 5-12-1932 i København
Død: 23-6-2003 (70 år)
Gravsted: Lyngby Parkkirkegård - Kbh

Biografi
Karsten Kunov, der var søn af overbibliotekar Niels S. Kunov (22-08-1896 - 17-04-1987) og arkitekt Helvig Kunov (15-08-1899 - 06-02-1992), blev student fra Christianshavn i 1952 og uddannet som cand.mag. i 1963. Karsten Kunov fik en øredøvende succes i Studenterforeningens nytårsrevy og blev som amatør hentet herfra til Cirkusrevyen i 1958, hvor han bl.a. medvirkede i nummeret "Dobbeltprogram i fjernsynet". Forestillingen havde premiere den 23. maj 1958. Karsten Kunov var en eminent parodist og lagde stemme til alle de aktuelle politikere såsom H. C. Hansen, Starcke, Thorkil Kristensen, Bertel Dahlgaard og Aksel Larsen. Han var formand for Radikale Studenter og lyttede til alle transmissioner fra Christiansborg. Karsten Kunov var ansat ved Øregård Gymnasium fra 1. august 1963 til 31. juli 1964. Han var derefter vikar ved Rigsarkivet fra 1. oktober 1964 til 31. marts 1965 og i perioden fra 15. august 1965 til 31. maj 1966 medarbejder ved DLH's Bibliotek. Efter et års tid som årsvikar ved Nykøbing F. Katedralskole blev han den 1. august 1967 ansat samme sted som adjunkt.


Har medvirket i følgende 2 revyer:
Cirkusrevyen 1958
Studenter foreningen - revyerne 1958